Dyreholdsopgave A - D

Dyrehold :) 

           

Opgave A:

Mål for dyreholdet

 

1. Vælg en bruger/borger gruppe - Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?

Inddrag den læste litteratur.

Vi har valgt de 3-6 årige som målgruppe, da vi allesammen er på dagtilbud. 

Vi snakket om at vores dyreholdsopgave består af regnorme, der findes jo både kompost orme og alm regnorme.

Vi vil sætte dem i forskellige områder som fx jord og sand.

De fleste børn ved hvad en regnorm er, hvor de lever, men derfor kunne være interessant vide mere om de forskellige slags orme/regnorme der findes, hvad de spiser og om der er forskel på hvad de lever i.

Vi vil gerne opnå, at børnene får kendskab til omgangen med dyr og hvordan man forholder sig omkring dyrene. Fordi oplevelser med dyr er vigtig at integrere i børns hverdag, for at kunne bruges som et fundament for senere miljøforståelse (Didriksen, s. 30, 2008). Derfor er det vigtigt at inddrage børnene i processen omkring opstarte af, at holde regnorm. Det er nemlig de små og positive oplevelser, der rykker i det lange løb. En andre overvejelse omkring at holde regnorm og røde brandorm er fordi børnene vil kunne få en naturoplevelserne i nærmiljøet (Didriksen, s. 30, 2008). 

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

Vi vil være opmærksom på, om børnene er engagerede og har lyst til at opleve naturen på denne måde. Derudover vil vi gerne se, om børnene har interesse i forhold til nedbrydningen og regnormens egentlige opgave. Vi håber, at børnene kan lære noget om sympati og empati over for dyr. Derudover lærer børnene noget om dyr i deres omgivelser og dermed noget om naturfaglig viden. 

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?

Vi vil gerne lave to til tre syltetøjsglas med regnorme. 

Vi starter med at lave huller i låget af glasset, hvorefter vi så lægger jord og sand i lag i glasset. Der startes med et lag sand, hvorefter regnormene så bliver lagt ned i glasset. Efter hvert lag kommer der lidt vand på og vi slutter med et lag jord. For at iagttage regnormenes bevægelse vil vi gerne lave streger på glasset, ved hvert lag. Ovenpå jorden lægger vi en lidt reven gulerod i det ene glas og en agurk i det andet. Vi vil afslutte med at lave billeder af glassene og måske også tegne det. Dette gør vi, for at målgruppen kan iagttage regnormenes adfærd. Vi regner med, at børnene lærer noget om nedbrydning. 

Rødbrand Orme - Kompost orme:

Vi finder nogle regnorme over i kompostbunken, de skal over i et terrarier med en blanding af kompostjord og alm jord, hvor vi så vil undersøge hvordan de lever og har deres gang i dette. 

Vi vil give dem mad fra køleskabet, altså grøntsager for at se om de spiser det og om de vokser eller hvad de nu finder på.

Da de kommer fra at leve i kompostjorden (bunken) er det spændene og se om de tager i mod den mad vi giver dem fra køleskabet.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

Vi vil gerne formidle noget om ordet nedbrydning, da regnorme er en meget vigtig bestanddel i nedbrydningen. 

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

Som tegn på læring vil vi kigge på, om børnene ved hvordan en regnorm ser ud, hvad regnorme spiser og hvordan de lever på de forskellige årstider.

Børnene kan måske sætte ord på fakta omkring regnorme og at vi håber at børnene oplever glæde ved at lære noget nyt.

Opgave B:

6.  Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, 

klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. 

Angiv litteratur. 

Regnorme ernærer sig af organisk materiale, der nemt kan findes på jordoverfladen om natten, da de 

ikke bryder sig om lys. Dyrene er nataktive og er der også oppe på jordoverfladen, hvor den optager 

visne blade, strå og små kviste, og det tager den så med ned i jorden gennem sine gange den graver

på kryds og tværs. De små regnorme kan godt ernære sig af det organiske materiale, de finder nede 

i jorden. Hvis ormene bliver ladt i fred, kan den leve op til flere år. 

https://www.bolius.dk/det-hjaelper-regnorme-med-og-saadan-faar-du-flere-af-dem-22248

Regnorme er tvekønnet, og når de formerer sig, befrugter to regnorme hinanden med sæd, som så 

kommer i hvert dyrs sædgemmer. Derefter udskiller sadlen et slimet rør, som glider hen over ormens 

forreste del. Ægget og den modtagne sæd afgives så til røret, som lukkes sammen i begge ender, når 

det endelig er nået ud over regnormens forende. Sæd og æg lukkes så ind i en massiv slimkappe, 

som er kokonen. Kokonen er næsten rund og bliver sat i fugtige hulheder nede i jorden. 

Æggene bliver befrugtet i kokonen og det bliver til ca 1-20 æg. Kokonen er meget følsom overfor frost, 

derfor produceres de mest om foråret, dog kan man finde dem næsten hele året rundt.

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/smådyr/stor-regnorm

Etablering af dyrehold.

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både 

indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 

Vi har tænkt os at sætte vores regnorme i en regnorm kuvette, som vi så stiller i mørket, så ormene 

opfører sig så naturligt som muligt. Vi fylder kuvetten med sand og jord på skift og sprøjter lidt vand 

på hvert lag, så det er fugtigt. Vi vil sørge for, at vi bruger muldjord, der indeholder meget 

organisk materiale og ikke for meget sand, da det ikke indeholder næring. 

Da kuvetten allerede har mørkt stof ved siderne, har vi mulighed for at fjerne det, så børnene kan 

se regnormenes gange og hvordan de har blandt lagene af sand og jord sammen. 

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem). 

Regnorme er meget vigtige i naturen, da de nedbryder organisk materiale og sikrer ilt og ventilation 

i jorden. Derudover sørger de for, at jorden er klar til at optage vand, da især de store orme graver 

lodrette dybe gange og dermed dræner og løsner jorden lidt længere nede. 

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige 

dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), 

eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).

Vi vil gerne holde de normale regnorme og de røde kompostorme. Dog vil vi ikke holde 

dem i samme kuvette. 

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og 

i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen

Man kunne starte med en morgenkreds,(morgensamling)hvor man så spørger børnene, 

hvad de ved om regnorme. Så kunne man starte med at søge efter regnorme ude på legepladsen, 

og hvis man ikke finder nogle der, så kan man gå ud i skoven og søge flere steder. 

Hvis der så er fundet en del orme, er tiden inde  til at fylde et syltetøjsglas eller en kuvette med de 

forskellige lag af sand og jord. Hvis det er færdigt, kan man afprøve om ormene nedbryder forskellige 

ting fra børnenes madkasser.

• Her inddrages forældrene fx med at komme med frugt/grønt i madkassen, så alle har et 

  eller andet med.

Det pædagogiske arbejde har som sigte at være uddannende, trivselsfremmende eller 

opdragende. Fokus ligger på natur og udeliv, så det handler om at skabe muligheder for 

at være og at lære i nye sammenhænge og på andre måder end det, der ellers foregår i 

daginstitutioner, skoler eller specialinstitutioner (Ejbye-Ernst, N., Stokholm,D., 2015, s.27). 

Dette uddrag understøtter vores tænkemåde, da vi ikke prøver at give viden til børnene 

gennem en normal måde, vi vil gerne opnå, at børnene bliver optaget af vores dyrehold, 

og at de er engagerede.  

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke 

aktiviteterne med jeres mål.

Vi har tænkt på at lave tovtræk med børnene. Torvet forestiller at være regnormen, 

og børnegruppen, som er delt i to, forestiller to fugle der gerne vil have regnormen, 

så de kan spise den. Vi har afprøvet det i en dagsinstitution, og vi spurgte børnene 

efterfølgende, hvad de synes om legen. De fleste børn var meget begejstret og de synes 

det var sjovt, da de ikke før havde leget legen. Gennem denne aktivitet kunne vi formidle 

børnene, at fugle gerne spiser regnorme og at regnormene derfor skal passe på, hvis de 

befinder sig på jordoverfladen. Dog har vi desværre ikke fået billeder af det, da vi ikke 

kunne få samtykke til og tage billeder🙁. 

Man kunne derudover også lave en leg, nemlig en slags fangeleg, hvor børnene 

skal bevæge sig som regnormene gør. Fangeren er en fugl, og kan gå helt normalt. 

Dog er der også felter, hvor “regnormene” er sikkert, det vil vi fremstille gennem

reb eller ringe. Derigennem lærer børnene, hvordan det er, at være en regnorm, 

eller hvordan regnormene bevæger sig. De lærer, at det slet ikke er nemt at bevæge 

sig frem uden ben og arme. 🙂

“Lidt lige som alle mine Kyllinger kom hjem”

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), 

daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.) 

Vi som pædagoger skal have anskaffet enten en eller flere kuvetter, hvor regnormene 

kan komme i. Børnene må godt gå foran i forhold til at finde dyrene, da de derigennem 

kan afprøve hvor det er bedst at finde regnorme og hvilke steder der ikke er så godt for 

regnorme. Børnene kan også godt selv fylde kuvetten med de forskellige lag af sand og 

jord, da de så er mere opmærksomme på, hvordan regnormene med tiden blander lagene 

sammen. Børnene kan også selv afprøve at fodre regnormene med forskellige ting, måske 

også fra deres madkasse for at se, hvordan det nedbrydes af regnormene. Efter forløbet er 

det ikke noget problem, man kan bare sætte ormene tilbage til naturen. Pædagogen skal dog

altid være tilstede for at besvare børnenes spørgsmål og for at gå i dialog med børnene 

omkring regnormene, nedbrydning og måske også deres levesteder.

Dokumentation og formidling 

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 

Vi kunne opstille en tidslinje fra start og så måske 30 dage videre, hvor vi så kan se, hvordan ormene har levet i det stykke tid. Altså hvordan deres gange er blevet udvidet, hvad de har nedbrudt, og til slutningen kunne man så tage ormene op igen og sammenligne, om de er blevet større og måske også tykkere end de var i starten. Læringsudbyttet kunne måles med hjælp af et quiz i slutningen, for at se, om målgruppen har været interesseret i dyreholdet. Derigennem kunne man se, om de har lært noget om dyrene og deres adfærd og “rolle” i naturen. 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Vi har tænkt os at lave et iagttagelsesark, i forhold til de arter af regnorme der findes. Derudover vil vi gerne lave et vendespil, hvor børnene vender regnormens føde og nogle ting, regnorme ikke spiser, hvor de så skal diskutere hvad regnormene egentlig spiser. 

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Helt klart har vi lært en masse gennem vores dyrehold. I starten var vi ikke klar over, hvordan regnorme formerer sig og hvilke betingelser der skal til. 😂 Derudover var vi i starten lidt i tvivl om, hvad dødt organisk materiale egentlig er, hvilket vi så hurtigt fandt ud af, da vi startede dyreholdet. Så synes vi, at det var mega spændende at se, hvordan deres gange egentlig ser ud, som vi jo kunne se i vores kuvette. 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Vores dyrehold passer meget godt til den almene dannelse, da man lærer meget naturlige forhold at kende. Det er egentlig alle mennesker, der skulle vide noget om regnorme, da man tit kan se dem, efter det har regnet. De er der jo ikke kun for at leve et godt liv, men de er med til at holde jorden i god form. Altså de ælter jorden jo med ilt, hvilket fører til, at jorden i beder ikke er så hård, men mere humusrig.  

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Dyreholdet giver i hvert fald anledning til selv at dyrke en køkkenhave eller en blomsterhave, da man får kendskab til regnormenes betydning for en god jord. For selv at få en humusrig jord, kan man komme i tanke om at samle regnorme og putte dem i haven. Det giver også anledning til, at man også tænker på dem, hvis man ser dem på vejen, at man så lægger dem over i græs eller lignende, så de ikke tørrer ud.