Planter fra biotop

 Mandag den 19.06.2023

I dag var vi ved vores biotop og undersøgte planter. Vi skulle finde 10 planter for at bestemme dem i undervisningen. 

1. Korbær

Hindbær buske kan blive op til 250cm høj, de vokser

 i lyse skove og skovrydninger. Plantens frugter smager

 meget sød og de er røde. Hindbæren i sig selv bliver kaldt 

som en flerfoldsfrugt og består af små saftige stenfrugter,

 der indeholder en frø i midten. 

2. Mælkebøtte (Løvetand) 

Vi har fundet en masse mælkebøtter, både med og uden

 blomsten. Mælkebøtten tilhører kurvblomstfamilien.

 Det er en flerårige urte med mælkesaft og gul kurve. 

Planten har en kort, lodret jordstængel, der kan danne

 flere bladrosetter. Plantens unge blade kan blive brugt 

til at lave salat og mælkesaften kan blive brugt til at

 produktion af gummi.

3. Bregne

 

Den almindelig mangeløv er en bregne med 30-140 cm

 høje blade. Planten vokser i skove, på skrænter, krat og

 stendiger. Hele planten er giftig.Det er en tuedannende

 flerårig urt med tæt, tragtformet roset af blade. Oversiden

 er mørkegrøn og undersiden er hårløst lysegrøn. Rodnettet

 består af en kort, tyk og lodret rodstok, der bærer fint

 trævlede rødder.  

4. Musevikke

Musevikken er ca 25-100 cm lang krybende og klatret urt,

der er meget udbredte i danmarks vejkanter og klitter. Det 

er en flerårig ærteblomstret urt, der har ligefinnede blade

med 7-11 par lancetformede småblade. Planten hæfter sig

fast til andre planter ved hjælp af dets slyngtråde. 

 

5. Stor brændenælde 

Den store brandenælde kan bliver meterhøj og vokser

især i næringsrig jord, som for eksempel langs vandløb,

 i skov, krat og i nærheden af kompostbunker, hvor der

findes meget kvælstof i jorden. Planten formerer sig 

med lange, underjordiske udløbere og et tæt rodsystem. 

Brændenælden har grønne blade, der er savtakkede i 

kanten og har små brændhår over det hele. Brændenælden

smager lidt som spinat, men er mere mild i smagen. 

6. Skvalderkål

Skvalderkål er en ca 30-100 cm høj flerårig urt med

 tæppedannende vækst. Oversiden er mat mørkegrøn, mens

 undersiden er noget lysere. Stængelbladene er trekoblede

 med noget mere smalle småblade og blomstringen sker i 

juni - august. Blomsterne er hvide og ses i samlede

 skærme. Frøerne modner godt og spirer villigt. Rodnettet 

består af trævlerødder, der sidder på lange, forgrenede 

jordstængler.

7. Rørgræs 

   

Rørgræs er et 60-200cm højt græs, der gerne vokser i

 grøfter og på enge. Det er en flerårig urt med en 

tæppedannende vækst og opret skud der er hårløse og 

runde i tværsnit. Bladende sidder spredt og de er bredt 

linjeformede og flade med fint tandet rand. Begge 

bladsider er lysegrønne. Rodnettet består af kraftige, 

krybende jordstængler, der bærer overjordiske skud og et 

kraftigt netværk af trævlerødder. 

8. Fløjlsgræs 

Fløjlsgræs er et 20-60cm højt gras med tueformet vækst.

Planten er meget almindeligt i danmark og kan findes på

fugtige enge og ved vejkanter. Planten tåler hyppig slåning 

eller nedbidning. Stænglerne er opstigende eller helt 

oprette, dunhårede og rødlige eller violet årede ved 

grunden. Bladene er linjeformede og tilspidsede, flade og 

tæt dunhårede. Begge bladsider er grågrønne til hvidligt

 grønne.